Dansk sejr over Estland i kvalkamp til hold-EM i 2013 - seks uger til EM i bordtennis i Herning

af  Brian Martin Rasmussen, EM Bordtennis 2013
Danmark fik en god start på kvalifikationen til hold-EM i 2013 med en sikker 3-0 sejr over Estland i aftenens landskamp foran knap 400 tilskuere i Sportscenter Herning.

Kampen var samtidig en god optakt til EM, der spilles i Herning om blot seks uger - fra den 17.-21. oktober i Messecenter Herning med finaledage i Jyske Bank Boxen.

1. kamp: Jonathan Groth mod Vallot Vainula
Groth vinder 11-8, 11-2 (foran 10-0), 11-7

2. kamp: Mikkel Hindersson mod Aleksandr Smirnov
Hindersson vinder 11-3, 11-9, 9-11, 5-11, 11-5

3. kamp: Michael Maze mod Aleksandr Lusin
Maze vinder 11-7, 11-8, 11-8

Sportschef i DBTU, Peter Sartz, var en tilfreds mand efter 3-0 sejren
"Det var gode præstationer af Jonathan og Mikkel i dag mens Maze gør arbejdet færdigt mod en svag modstander. Jonathan kører over sin modstander, hvor han tager ansvar og styring og bliver ved kampen igennem selvom han førte stort, og det er meget positivt, at han bevarer koncentrationen kampen igennem," mener Peter Sartz.

"Mikkel spiller rigtig godt de to første sæt, men mister så variationen i serven og returspillet i de to næste sæt og lukker Smirnov ind i kampen. Mikkel holder hovedet koldt og finder flot tilbage til det gode spil i femte sæt. Både Jonathan og Mikkel viser en stærk karakter og viser, at de vil vinde. De skal vise vejen i fremtiden," fortæller sportschefen.

"Maze gør hvad han skal og spiller sig slet ikke ud. Han prøver at få gang i spillet for publikums skyld, men modstanderen var for dårlig til at få skabt en god kamp," slutter sportschefen.

Puljen er på seks lande og Tyrkiet venter om 14 dage. De øvrige lande er Polen, Italien og Slovenien. Vinderen af puljen kvalificerer sig til holdkonkurrencen ved EM i 2013 i Østrig.

Det danske hold:
1) Jonathan Groth, 19 år - nummer 194 på verdensranglisten
2) Mikkel Hindersson, 22 år - nummer 297 på verdensranglisten
3) Michael Maze, 31 år - nummer 21 på verdensranglisten
Reserve: Tobias Lau, 21 år - nummer 615 på verdensranglisten

Estland:
1) Vallot Vainula, 390 i verden
2) Aleksandr Smirnov, 376 i verden
3) Aleksandr Lusin, 1061 i verden

Bag EM i bordtennis i Herning i 2012 står partnerne Dansk BordTennis Union, Herning Kommune og Sport Event Denmark.

05-09-2012
 
eventguide
effekt
stoette
denmarkDK
facebook
twitter
 

● Sport Event Denmark. ● Telefon +45-43 26 21 00 ● E-mail: info@sporteventdenmark.com ● www.sporteventdenmark.com ● © 2010. All rights reserved 

Disclaimer